Tidsvidnet Gottfried Kalz
"Oplysningen ,De kan gå!' bredte sig som en løbeild"
Min kollegas mor havde gennem 25 år været lænket til en kørestol. Da samtalen drejede hen på Bruno Gröning, sagde jeg: "Prøv det, lad dog manden komme..." Jeg tror det var i 1956. Hun satte sig i forbindelse med Bruno Gröning, og han meldte sit besøg en formiddag.
Da Bruno Gröning viste sig, kom flere bekendte til familien W. af nysgerrighed. Den gamle fru W. blev båret ud af sengen og sat i kørestolen over for Bruno Gröning i dagligstuen. Ingen måtte blive i værelset, alle skulle gå ud.
Kun den gamle fru W. og hr. Gröning blev tilbage. Spændte lyttede vi andre udenfor ved dagligstuedøren, om vi kunne høre noget. Pludselig hørte vi højt og tydeligt Bruno Grönings ord: "Rejs Dem op og gå..." Jeg kan sværge på, at den gamle dame ikke kunne gå et skridt førhen! Da vi nu hørte disse ord, holdt vi os ikke længere bag døren. Vi rev den op, og så at den gamle fru W. nu kunne gå. Min kollegas kone ville hjælpende holde sin svigermor i hånden, men Bruno Gröning sagde at fru W. selv kunne gå. Hun rejste sig virkelig op og gik omkring, frit og helt alene! Tårerne stod os alle i øjnene, det var ikke til at begribe, men vi har oplevet det og set det med egne øjne!
Bruno Gröning havde hverken hypnotiseret eller rørt fru W., han havde blot set hende fast i øjnene og sagt: "Rejs Dem..." Og se så, så kunne hun gå.
Dengang tænkte jeg: "Mon der alligevel findes en Gud?" Der var ikke en eneste i stuen der ikke græd af glæde. Det var simpelthen en gribende oplevelse. Bruno Gröning sagde yderligere: "Nu kan De gå."
Fru W. var det store samtaleemne i kvarteret. Det var en sensation. Beretningen løb rundt som en løbeild: "Hun kan gå!" I løbet af kort tid kom ca. 200 mennesker og ville se, hvordan fru W. kunne gå. Hun gik op og ned ad gaden og viste det til folk.
Bruno Gröning tog ingen penge for sit besøg. Jeg kan kun sige noget godt om ham, han havde en helt speciel udstråling. Fru W.'s helbredelse holdt.
