Tidsvidnet E. Süffert
Helbredelse af astma i München
En nabo førte mig sammen med hr. Gröning i München. Hun vidste, at jeg i ca. 14 år havde lidt af en meget svær astma, og at livsmodet ofte forlod mig.
Jeg blev venligt modtaget. Bruno Gröning sad bag et skrivebord, jeg foran uden at krydse arme og ben. Bruno Gröning opfordrede mig til at trække vejret roligt og dybt. Det gjorde vi begge, hvilket forekom mig komisk og latterligt. Ind...ud...ind...ud. Så mærkede jeg en varm fornemmelse i benene. Hr. Gröning talte til mig om den fint ophelede operation. Det havde jeg ikke sagt et ord om før. Han forklarede mig, at han kunne mærke det hele på sig selv, og på den måde fik viden om det. Han vidste, at jeg efter min tidligere smitsomme gulsot ofte måtte stå op i løbet af natten for at lade vandet, og at jeg ofte i dagevis ikke kunne få afføring. Bruno Gröning vidste simpelthen alt. Nu havde jeg ikke mere lyst til at grine. Han opfordrede mig til igen at trække vejret dybt. Så fik jeg et slemt anfald, og jeg følte det, som om der lå en klippeblok oven på mig. Hr. Gröning åndede lige så kraftigt som jeg. Pludselig, lige før jeg var ved at blive kvalt, fik jeg en følelse af at en energi strømmede gennem min krop fra hovedet til maven. Derefter kunne jeg ånde frit og trække vejret helt igennem. Om natten sov jeg så roligt, så min mand vækkede mig. Han ville se, om jeg levede endnu. Tidligere sad jeg mere op i sengen end jeg lå. Jeg hørte mig selv som et fløjtende damplokomotiv på vej ind på hovedbanegården i München.
Ved mødet opfattede jeg Bruno Gröning som meget tankefuld. Jeg oplevede en åndelig forbindelse mellem ham og mig. Bruno Gröning gav mig tre små staniolplader, som jeg skulle lægge på bryst og mave. Han sagde, at jeg så kunne trække vejret dybt. Det gjorde jeg også. Siden dengang har jeg aldrig mere haft anfald.
