Traberhof - Massetilstrømning i Rosenheim

Op til 30.000 mennesker, der søgte hjælp, samlede sig i september 1949 foran Gröning

Efter afslutningen af Heidelberg-undersøgelserne [Krydshenvisning til artikel 5] vendte Bruno Gröning sig i august 1949 mod Sydtyskland. Han ville bort fra det røre der var blevet skabt om hans person, og trak sig tilbage på en privat landejendom ved Rosenheim nær München. Først lykkedes det ham at holde sit opholdssted hemmeligt, men efter at den første avis havde fortalt om hans ankomst til Bayern, kom det til en sand masseinvasion.

Op til 30.000 mennesker strømmede dagligt til Traberhof ved Rosenheim. Presse, radio og ugerevy rapporterede. Selv en biograffilm blev der lavet, den bar titlen "Gröening" og dokumenterede det, der skete omkring ham.

Bibelske scener

Avisen Zeitungsblitz skrev i anden uge af september i en særudgave: "I mellemtiden havde der forsamlet sig mere end titusind mennesker som i timevis ventede i glødende varme på det store øjeblik, hvor Gröning trådte ud på balkonen, talte til mængden og udstrålede sin helbredende kraft. Folk stod tæt sammenpressede for at få det fulde udbytte af hans 'helbredende stråler'. Snart begyndte reaktionerne at ske hos de mest syge i og kørestole og på sæder, eller hos enkeltstående i periferien. Atter begyndte halvblinde at se, atter rejste de gangbesværede sig, og de lamme strakte deres stive lemmer. Hundredevis berettede om forstærkede smerter på de syge steder, om trækken, stikken eller kriblen, om en ubeskrivelig 'lethedsfølelse' eller hovedsmerter, som pludselig forsvandt."

Ikke kun på Traberhof kom det til bibelske scener. Overalt hvor Gröning dukkede op, blev han med vindens hastighed omringet af utallige syge. Anita Höhne beskriver tilstanden om Gröning i sin bog Nutidig åndelig helbreder: "Så snart Gröning bare meldte sin ankomst, begyndte mennesker at valfarte. De scener, som jorunalisten Rudolf Spitz overværede ved et Gröningbesøg i september 1949 i München var typiske:

'Omkring kl. 19.00 stod tusinder i Sonnenstrasse. Kl. 22.30 stod de der stadig. I fem år har jeg set meget i krigen, men aldrig har jeg været så rystet som i de fire timer, hvor jeg sad overfor Bruno Gröning og oplevede en grufuld parade af elendighed og lidelse. Epileptikere, blinde og lamme på krykker trængtes om ham. Mødre holdt deres lamme børn op mod Gröning. Nogle besvimelde, der hørtes skrig, bønfaldende råb om hjælp, ønsker, hjerteskærende suk.'"

De statslige organer er imødekommende

Anita Höhne citerer fortsat journalisten Rudolf Spitz: "Syge på bårer, lammede, en stor menneskemængde Traberhof ved Rosenheim bemærkede en anden journalist fra München, dr. Kurt Trampler også der, hvor Bruno Gröning dengang boede. Trampler kom som reporter fra ugeavisen Münchner Allgemeinen - en kølig journalist, der kun fastholdt det, han selv så og hørte: 'Vi hørte nu fra balkonen en stemme, der ikke var Grönings, og skyndte os til vinduet. Politichef Pitzer fra München talte til de forsamlede. Han fortæller, at en iskiaslidelse, der havde plaget ham i årevis, er blevet mildnet ved Grönings nærvær . Pitzer er bestemt ikke en mand, der hælder til overtroiske fornemmelser, men han kan bevidne det, han har oplevet på sig selv. Nu bekender han sig offentligt til Gröning, og CSU-forbundsdagsmedlem Hagen følger ham med en lignende erklæring.'"

Også de bayerske myndigheder var venligtsindede over for Bruno Gröning. Dagbladet Münchener Merkur skrev den 7. september 1949 under overskriften "Imødekommenhed overfor Gröning: "På en pressekonference i mandags erklærede ministerpræsident dr. Erhardt, at paragraffer ikke skulle kunne hindre en 'usædvanlig personlighed' som Bruno Gröning i hans virke. Efter hans opfattelse var der ingen større vanskeligheder ved at godkende Gröning i Bayern.

Det bayerske statsministerium for indre anliggender bekendtgjorde ved radaktionens slutning: Den foreløbige afprøvning af Bruno Grönings helbredende virke har vist, at det kan betragtes som en fri kærlighedsgerning, og i disse rammer derfor ikke behøver nogen tilladelse gennem heilpraktikerloven."

Fra Bagvaskelse til lægelig dokumentation af helbredelserne

På Traberhof blev der stort postyr om Gröning. Der indfandt sig mange profitmagere, der ville slå mønt på hans evner. De skadede hans ry og anseelse, og bevirkede en distancering fra myndighederne. Da tilstanden blev uholdbar, trak Gröning sig tilbage til de bayerske bjerge. Han ville følge et tilbud om opbygning af et kursted. Det var hans mål at skabe en institution, hvor de der søgte hjælp, kunne opnå helbredelse under ordnede forhold. Læger skulle foretage for- og efterundersøgelser ligesom i Heidelberg og dokumentere de indtrådete helbredelser.