Tålte bedragere

Bruno Gröning giver alle mennesker chancen for at vende om

Tvungne betalinger – medarbejderne viser deres sande ansigt

Igen og igen kom mennesker til Bruno Gröning under foregivende af at ville bakke ham op. Mange var imidlertid kun interesserede i at lave forretning på hans evner. Det syntes som om han uimodståeligt blev tiltrukket af sådanne mennesker. Når de ikke opnåede deres mål, eller Gröning brød forbindelsen med dem, forsøgte de mange gange gennem langvarige retssager at tvinge ham til at betale dem penge.

Som f.eks. fru Hülsmann, der med sin mand tog imod Bruno Gröning som gæst hos sig i Herford i taknemmelighed over sønnens helbredelse i marts 1949. Da det havde vist sig at hun intet kunne tjene på Gröning, klagede hun til arbejdsretten. Hun lod den tid, som hun først havde stillet ham gratis til rådighed, beregne som arbejdstid, og krævede at få efterbetalt sin løn. Resten af sit liv måtte Bruno Gröning betale hende et månedligt beløb. Det var ikke et enkeltstående tilfælde. På denne måde eller noget lignende viste mange af hans tidligere medarbejdere deres sande ansigt.

"Også denne slags mennesker måtte være der for at vise, hvem mennesket er"

Men hvorfor lod Bruno Gröning disse formodede hjælpere komme så tæt på sig? Hvorfor holdt han ikke bare sådanne "Geschæftsmagere" væk fra sigt? I et foredrag den 31. august 1950 i München udtalte han sig om dette spørgsmål: "Hvad mennesker indtil nu ikke har undladt at forsø-ge er, at gøre alt for at tjene penge på denne lille mands viden og kunnen. De troede at de havde fundet en guldgrube. De har også til dels haft mulighed for at tjene penge, men har Gud ske lov ikke kunnet drage nytte deraf. Denne type mennesker findes også, netop for at gøre det klart, hvordan mennesket er, at mennesker kan træde over lig uden at spørge, om de syge bliver hjulpet eller ej. Der findes mennesker der kan træde over lig, de kan roligt lade en syg ligge. Disse mennesker har aldrig bedt om lov, men har ikke ladet noget uforsøgt for at være i min nærhed. Jeg ved, at der her og der bliver stillet det spørgsmål: 'Ja, når manden ved så meget, hvorfor har han så ikke vidst det, måske ved han slet ikke noget.' Om, og hvorvidt jeg ved noget, vil De lidt efter lidt få at vide. Men dette måtte ske. Dette mate-riale har manglet til denne opbygning, for at kunne gøre vejen fri for Dem alle."

"... så ved alle, hvem de er"

Grete Häusler (1922-2007), Bruno Grönings helbredte, mangeårige medarbejder og stifteren af "Bruno Gröning Vennekredsen" beskriver i sin bog Hier ist die Wahrheit an und um Bruno Gröning (Her er sandheden ved og om Bruno Gröning) følgende begivenhed: "Da jeg engang til afsked ønskede hr. Gröning alt godt, og sagde: 'Hr. Gröning, jeg ønsker at De nu må få ro til Deres virke, og ikke bliver plaget af falske medarbejdere", svarede han til min største forbavselse: 'Helt forkert, det skal være sådan!' Dengang forstod jeg det ikke, men han forklarede mig, hvorfor han måtte gøre alt dette og måtte holde ud. Dermed bekendtgjorde han en stor hemmelighed for mig: 'Jeg ved, hvad et menneske bærer i sig. Men hvis jeg ville sige til folk: 'Det er en løgner, det er en bedrager, en tyv, så ville ingen tro på mig. Hvad kan jeg så gøre? Jeg må trække disse mennesker hen til mig, lære dem det gode, bevæge dem til at vende om, og så give dem lejlighed til at lyve, til at bedrage og til at stjæle. Hvis de så alligevel gør det, så ved alle hvem de er. Så lader jeg dem komme helt tæt på mig, og så er jeg ikke fej, så kæmper jeg."