Mennesket er ånd
Kroppen er kun det jordiske hylster for ånd og sjæl
Bruno Gröning forklarede sine tilhørere om menneskets sande væsen: "Hvem er De?" spurgte han. Ingen af hans tilhørere havde et svar, udover at nævne sit navn. Det var ikke nok gældende for Bruno Gröning. "Er De Deres krop?" forskede han videre. På vores tavshed forklarede han os, at vi i umindelige tider ikke har været krop, men ånd. Vores krop havde vi kun fået til låns af Gud ved fødslen til dette jordeliv, og vi afgiver den til jorden, når vi går hjem. Vores sjæle skaber forbindelsen mellem ånden og kroppen, og tager de gode og onde erfaringer med herfra til det hinsides. Sjælen er bæreren af den guddommelige gnist der, i det øjeblik hvor mennesket åbner sig for troen, muliggør forbindelsen til Gud. Hvis sjælen lukker sig af mangel på tro, bliver forbindelsen til Gud afskåret.
Kroppen er altså ikke det væsentlige ved men-nesket, men kun det jordiske hylster for ånd og sjæl. Således er alt ikke forbi med kroppens død, som mange mennesker tror i dag, men livet går videre. Det er ikke bundet til kroppen.
Mennesket er ikke ondt – kun når det forsømmer sig selv, forfalder det til den onde
Mennesket er ånd, dets krop er en gave, som Gud stiller til rådighed for det som værktøj i et jordeliv. Menneskets egentlige bestemmelse er at udnytte kroppen til det gode, og med dens hjælp omsætte gode tanker i handling. Gennem den fri vilje har mennesket imidlertid også den mulighed at misbruge den (kroppen) til det onde, til at stjæle, at slå ihjel, at ødelægge. På et menneskes handlinger kan man aflæse, hvem han står i forbindelse med, i hvis tjeneste han er: I Guds tjeneste eller i Satans tjeneste. Det betyder ikke, at mennesket som sådan er godt eller dårligt, men:
"Mennesket er og bliver guddommeligt, aldrig er det djævelsk, aldrig er det satanisk, mennesket er aldrig ondt, men når han forlader Gud, når han forsømmer sig selv, kan han kun blive behæftet med det onde. Det onde griber fat i ham, og så må han tjene den onde. Det er ikke mennesket, der gør det onde, men den onde. Fra den onde kan vi ikke forvente noget godt! Men ligeså, fra Gud intet ondt!"
"Hvis han [mennesket] er for svagt, forfalder han til den onde, så falder han ned, og så kan han ikke gå denne vej, der fører opad, dertil mangler der kraft, han falder ned og falder i armene på den onde, og er så udleveret til den onde. Hvis der her ikke kommer en frelsende, en hjælpende hånd ogredder ham ud derfra, er han fortabt i et langt stykke tid. Han må så tjene den onde."
Enhver tanke har en virkning
Det er ethvert menneskes pligt at holde sin krop i orden. Men hver negativ tanke, hvert ondt ord og hver vred handling har en skadelig virkning på kroppen, dvs. når ånden ikke er forbundet med Gud, men hengiver sig til den negative kraft, kan det føre til sygdom i kroppen.
Men når sjælen igen åbner sig for indstrømningen af den guddommelige kraft og forbinder sig med ånden, bliver følgen, at kroppen helbredes. Derfor er ens egen åndelige holdning så afgørende. Man må aldrig give lovning på helbredelse. Det er altid op til mennesket selv, om det åbner sig for det gode og tager Bruno Grönings lære til sig. En behandling af kroppen kan kun bekæmpe symptomet, men ikke fjerne årsagen. Det kan kun mennesket selv, idet det fuldbyrder "den store omvendelse".
