Heilung von Bulimie

K. M. (26), Wien (Österreich)

Enttäuscht vom Leben, der Liebe und von mir selbst flüchtete ich vor mir selbst nach England. Hier trat ich im Spätsommer 1999 eine Stelle als Au-pair in einer Londoner Vorstadt an. Nach all den Anstrengungen und belastenden Ereignissen der ersten Jahreshälfte dachte ich, ein Jahr Auszeit würde mir guttun. Von diesem Jahr im Ausland erhoffte ich mir viel: Klarheit für meine beruflichen Zukunftsvisionen, Ordnung für meine privaten und gesundheitlichen Angelegenheiten.

Essen statt Liebe

Bald entdeckte ich einen Ersatz für die fehlende Liebe in meinem Leben – Essen. Es fühlte sich so an, als ob ich damit den Schrei in mir ein wenig stillen könnte. Ich stopfte mich mit allem möglichen Essbaren nur so voll, um hinterher total unglücklich zu sein: Der Selbstbetrug führte schließlich dazu, dass ich mich total unzufrieden fühlte – mit meiner Situation und meiner Figur. Also erbrach ich immer wieder, was ich gegessen hatte, um mich hinterher wieder vollzustopfen. Die Aggression gegen mich selbst wuchs.

Læs mere ...

Helbredelse af spiseforstyrrelser

Hr. D.M. (32), Frankfurt (Tyskland)

I 1983 blev jeg klar over, at jeg havde unaturlige spisevaner, da jeg spiste så store mængder, f.eks. et helt brød, et pund ost og et helt pund yoghurt og bagefter måtte lægge mig med mavesmerter. Tilstanden blev med årene værre og værre. Til sidst spiste jeg som regel til frokost næsten et pund brød, et halvt pund ost og et pund yoghurt. Om aftenen lige efter fyraften slugte jeg en æske (20 stk.) negerkys allerede på vej hjem, og senere spiste jeg et pund chokoladebudding, 2 bægre mælkeris à 200 gram og resten af brødet fra frokost. For at lette det voldsomme tryk i maven kastede jeg tit det hele op igen. Efter et sygehusophold i 1989 blev jeg erklæret for uarbejdsdygtig og fik førtidspension på grund af "svær depressiv udmattelse med en psykisk spiseforstyrrelse". I mellemtiden havde jeg også selvmordstanker, fordi jeg ikke ville leve på denne måde mere.

Efter indføringen i december 1989 forsvandt først selvmordstankerne, og siden april 1990 har jeg været helbredt. Jeg får ikke længere spiseanfald og er igen et aktivt menneske. Også førtidspensioneringen er blevet ophævet, og jeg er igen erhvervsaktiv.