Helbredelse af smerter i en del eller hele den ene halvdel af ansigtet (trigeminusneuralgi)
Hr. L.N. (32), Kerkrade (Holland)
I 1983 fik jeg mit første anfald af trigeminusneuralgi, som gav sig til kende ved daglige smerteanfald af 1-2 timers varighed. Smerten trak hen over den højre halvdel af ansigtet, panden, øjnene og overkæben. Hos en neurolog fik jeg foretaget en operation, hvorved en ansigtsnerve blev brændt over. Efter denne operation var min underkæbe i højre side bedøvet i cirka 3 måneder, men alligevel havde jeg stadig smerter i højre halvdel af ansigtet hver dag. Jeg afslog en ny operation og slæbte mig igennem dagene ved hjælp af smertestillende midler. Til sidst var smerterne så uudholdelige, at jeg begyndte at tænke på selvmord.
Seks dage efter, at jeg var blevet indført i Bruno Grönings lære i april 1990, var jeg totalt smertefri. Siden da har jeg været helbredt for de forfærdelige nervesmerter.