Helbredelse af kronisk træthedssyndrom (ME, Myalgic encephalomyelitis)
M. Koekkoek, Prinsenland (Nederlandene)
Før jeg blev syg, var jeg meget aktiv. Jeg havde altid en fuld kalender. Det intensive arbejde fyldte mig op, jeg var lykkelig og kunne udfolde mig positivt. I marts 1994 fastslog min læge, at jeg havde kyssesyge. Jeg var hele tiden udmattet og sov meget, uden at jeg derefter var udhvilet. Mit fuldtidsarbejde som lærer måtte jeg opgive, og efter to måneder blev jeg erklæret uarbejdsdygtig.
På gode dage stod jeg op af sengen kl. 11 og så fjernsyn. Jeg kunne ikke mere udøve mine hobbyer som at lave noget håndværksmæssigt og at læse. Hen imod kl. 13 gik jeg som regel i seng igen og sov indtil aftensmaden, hvorefter jeg igen lagde mig. Det var ikke mere muligt at gå ture, da jeg allerede var fuldstændig udmattet efter 50 meter. Mine ben føltes kraftesløse. Jeg kunne ikke stå længe, og mange gange forsvandt benene simpelthen under mig. Jeg havde smerter i nakken, hvorved jeg ikke mere kunne holde mit hoved oprejst. Mine øjne gjorde ondt, og jeg mærkede et tryk fra øjenhulerne. Når jeg læste, kunne jeg ikke fiksere mit blik på et sted. Under samtaler havde jeg vanskeligt ved at finde ordene. Ofte fik jeg høj feber med kraftige svedudbrud og opkast. Husholdningen og indkøb tog min mand sig af sammen med mine forældre og en hushjælp. Mit sociale liv gik i stå. Selv telefonsamtaler udmattede mig.
Fra september 1994 anstrengte jeg mig for at kunne arbejde en time to dage om ugen. I mellemtiden havde en specialist i intern medicin diagnosticeret et kronisk træthedssyndrom. Han sagde, at dette ikke kunne helbredes, og at jeg måtte leve med det. Han kaldte det en stærk form for ME og anbefalede mig at søge alternativ hjælp. Det kunne jeg ikke affinde mig med, kæmpede videre og øgede gradvist min arbejdstid indtil oktober 1995 til tre formiddage om ugen. Når jeg kom hjem fra arbejde, var jeg dog altid fuldkommen udmattet. Efter et kraftigt tilbagefald var jeg lænket til huset indtil marts 1997. Alle førnævnte symptomer kom tilbage med fuld kraft. På dette tidspunkt søgte jeg hjælp hos en læge, der beskæftigede sig med bioresonans og en energiterapeut. Heller ikke de kunne helbrede mig, men jeg lærte at gøre brug af kraften gennem positiv tænken. Dette forbedrede min tilstand en smule, og fra marts 1997 kunne jeg igen starte arbejdsprocessen med meget små skridt, men jeg havde dog altid brug for en hviledag imellem mine arbejdsdage, da symptomerne ellers kom tilbage med fuld styrke.
En tanke holdt jeg fast i: ”Hvis jeg fortsat går på arbejde, besejrer jeg sygdommen.” Således kæmpede jeg videre. Endnu et tilbagefald i 2007 afsluttede dog mit gode forehavende. Distriktslægen forbød mig at fortsætte med at gå på arbejde. Jeg kunne knap nok komme ud af sengen til morgenmaden. Min mand tog sig af børnene og alt andet.
I januar 2008 blev jeg ringet op af en mor til en skoleveninde. Hun fortalte mig over telefonen om Bruno Grönings lære. Jeg vidste, at jeg trods min viljestyrke alene var for svag til at besejre sygdommen. Således gav jeg fuld af håb min fulde tillid til Gud og Bruno Gröning. I tankerne skilte jeg mig fra sygdommen. Fra dette øjeblik gik det mig hele tiden bedre. I april gik jeg til mit første Vennekredsmøde*. Så gik det meget hurtigt. Gennem den daglige optagelse af Heilstrom* ændrede de evige op- og nedture i min sundhedstilstand sig til at opturene varede længere og nedturene kortere. I juli 2008 kunne jeg allerede igen undervise i halvanden dag om ugen, og i september var alle begrænsninger forsvundet. Siden den tid har jeg været rask, er ikke mere udmattet og er udhvilet om morgenen. Jeg foretager selv indkøb, laver mad, tager mig af børnene, kan igen foretage små håndværksmæssige opgaver og læse. Samtlige smerter er forsvundet, og jeg er igen god til at koncentrere mig. Igen har jeg et socialt liv, kører på cykel og nyder livet. Jeg føler mig bedre tilpas end nogensinde før. Jeg er taknemmelig overfor Gud og Bruno Gröning for helbredelsen.
