Healings of neck pain (cervical spondylosis)

Helbredelse af halshvirvelsøjlesyndrom (smerter omkring halshvirvlerne)

Fru I.H. (63), Bebra (Tyskland)

Jeg havde siden 1959 konstant haft gener i området omkring halshvirvlerne. Om natten "sov" min højre arm, så jeg, når jeg vågnede, måtte slå på den, indtil der kom liv i den igen. Ofte kunne jeg ikke dreje hovedet og havde stærke smerter i baghovedet og i den højre skulder. Ved en røntgenundersøgelse fastslog lægen, at halshvirvlerne var afkalkede. Når smerterne var meget voldsomme, fik jeg indsprøjtninger. Desuden blev hvirvelsøjlen også manipuleret ved kiropraktorbehandlinger. Så kunne jeg være smertefri et stykke tid, men min arm "sov" stadig.

Siden 1987, cirka et år efter min indføring i Bruno Grönings lære, har jeg været fri for belastninger. Jeg kan sove i enhver stilling - med eller uden pude. Min arm "sover" heller ikke mere.

Helbredelse af halshvirvelsøjlesyndrom (smerter omkring halshvirvlerne)

Fru H.R. (57), Hannover (Tyskland)

Jeg havde siden 1989 haft meget stærke smerter i den højre hånd, kunne ikke holde fast på noget og fik kramper. Jeg kunne ikke sove for smerter i halshvirvlerne, og når jeg bevægede hovedet, blev jeg svimmel. Selv om jeg opsøgte flere læger, der ordinerede indsprøjtninger, tabletter, ultralyd og sygegymnastik, havde jeg stadig smerter i et sådant omfang, at jeg i oktober 1991 måtte førtidspensioneres. Først i november 1991 konstaterede man under et sygehusophold en forsnævring i spinalkanalen (forsnævring i rygmarvskanalen) i et område i halshvirvelsøjlen mellem 4./5. og 5./6. halshvirvel. Jeg afslog imidlertid den operation, man rådede mig til, på grund af eventuelle risici.

Indtil jeg blev indført i oktober 1994, havde jeg stadig disse gener. Men cirka et halvt år senere aftog smerterne mere og mere og forsvandt helt. Siden da har jeg heller ikke smerter i min højre hånd længere, jeg kan igen gribe med den, og den "sover" ikke længere. Jeg får heller ikke krampe mere.

Helbredelse af hals- og lændehvirvelsyndrom (smerter omkring hals- og lændehvirvlerne)

Fru G.Ch. (65), Wegberg (Tyskland)

Da jeg var omkring 30 år, fik jeg bevægelsessmerter i ryg og nakke og har siden 1962 været i næsten konstant behandling. F.eks. trak man 15 af mine tænder ud, fordi man troede, at der var en sammenhæng. I 1973 måtte jeg holde op med at arbejde. Min tilstand forværredes, og fra 1978 kunne jeg ikke mere bøje mig. Hvis jeg for eksempel skulle gøre ovnen ren, måtte jeg ligge på knæ. For igen at komme op, måtte jeg kravle hen til en stol, som jeg kunne støtte mig til. Når jeg knælede, fik jeg smerter i knæene, ryggen og lårene. Smerterne strålede også fra nakken helt ud i armene. Det var vanskeligt for mig at løfte armene. Når jeg for eksempel havde vasket hår og ville rulle det op, måtte jeg støtte armene på et bord. Og jeg kunne næsten ikke dreje hovedet til siden. På rheumaklinikken sagde man til mig, at jeg var totalt nedslidt fra isse til fod!

I maj 1989 blev jeg indført i Bruno Grönings lære. Allerede dagen efter indføringen kunne jeg igen bevæge mig frit, da jeg stod op. En uge senere modtog jeg, mens jeg om morgenen optog den helbredende strøm, den fuldkomne helbredelse af ryggen. Siden da har jeg igen kunnet bevæge mig frit, og jeg har ikke smerter længere. Min læge bekræftede i juni 1989 denne helbredelse, der var helt uforståelig for ham.

Helbredelse af hals- og lændehvirvelsyndrom (smerter omkring hals- og lændehvirvlerne)

Fru G.B. (65), Hamburg (Tyskland)

I 30 år, og især i de sidste 10 år, havde jeg smerter i hvirvelsøjlen, og jeg var derfor også til indlagt på ortopædiske klinikker. Smerterne optrådte især i nakkeområdet og strålede hyppigt ud i venstre arm. Ydermere strålede de fra lændehvirvlerne helt ud i venstre fod. Om natten kunne jeg kun sove 2-3 timer på grund af konstante smerter, og undertiden sov jeg ikke i dagevis. Jeg fik regelmæssigt massage, forskellige bade, sygegymnastik, medikamenter og indsprøjtninger. Alle behandlinger, også besøg hos en heilpraktiker, plus 3 rejser til kilderne i Lourdes gav intet resultat ud over en kortvarig lindring. I maj 1983 blev jeg førtidspensioneret på grund af svære degenerative forandringer og beskadigelse af bruskskiverne mellem halshvirvlerne.

Et år efter, at jeg var blevet indført i Bruno Grönings lære i foråret 1991, forsvandt mine smerter helt, og jeg føler mig 20 år yngre. Jeg kan udføre det huslige arbejde uden problemer og får en sund nattesøvn.

Helbredelse af kroniske smerter i halshvirvlerne efter ulykke

Hr. A.S. (66), Roermond (Holland)

I næsten to årtier havde jeg konstante smerter i baghovedet og nakken, nogen gange stærke andre gange svage. Disse smerter var senfølger efter en mineulykke, hvor jeg havde fået en værktøjstaske i hovedet og havde fået åbent kraniebrud. Diagnosen var "cervical arthrose". Jeg blev behandlet med indsprøjtninger, salver, smertestillende midler og massage - men uden mærkbare resultater. Når jeg skulle se noget bagved mig, måtte jeg vende hele kroppen.

Den 4. december 1990 optog jeg den helbredende strøm for første gang, og siden januar 1991 har jeg igen kunnet bevæge hovedet frit og er helt smertefri.

Dokumentarfilm

Dokumentarfilm:
„Fænomenet
Bruno Gröning”

Filmvisningstider i mange byer verden over

Grete Häusler-Verlag

Grete Häusler Verlag: Et stort udvalg af bøger, tidsskrifter, CD'ere, DVD'ere og kalendere

fwd

Videnskabsmænd kommer til orde: Interessante aspekter i forbindelse med Bruno Grönings lære